Coaching

Racerløb vindes med hovedet

Du kan nå et stykke på talent alene. Viljestyrke hjælper også. Men hvis du ikke har hovedet med, er der stor sandsynlighed for, at du aldrig når helt i mål med dine mål og ambitioner.

Mennesker, som arbejder åbent og nysgerrigt med deres mentale sundhed, får mere overskud, er dygtigere til at håndtere modgang og har større succes i livet.

Coaching er en vigtig del af arbejdet med vores talenter. Både i forhold til at lægge den rigtige karriereplan, finde den hurtigste vej rundt på racerbanen – og når livet, hverdagen og ambitionerne klemmer.

Vi arbejder altid ud fra tanken om det hele menneske. For at fungere bag rattet skal fundamentet være på plads – hvis der er problemer hjemme, i skolen eller andre steder, skal det håndteres, før man kan forventes at præstere optimalt.

Derfor er coaching en vigtig del af arbejdet med vores atleter.

Vi tilbyder blandt andet

Hvad der er den rigtige vej for andre, er ikke nødvendigvis den rigtige vej for dig. Vi hjælper med at sætte kursen, som passer til dine ambitioner, din økonomi og resten af dit liv.

Det er ikke meningen, at du skal kunne det hele fra starten. Med en kombination af praktisk træning, dataanalyse og en coachende tilgang til læringen arbejder vi målrettet med at forbedre og finjustere din køreteknik.

Vi ved, hvad der skal til for at skabe et vinderteam. Stærk kommunikation, tillid til hinanden og en fælles målsætning er blandt de vigtigste elementer på vejen mod succes. 

Vi klæder talenterne på til en international karriere

Vi bruger vores 20 års erfaring fra dansk og international motorsport til at skabe forbindelserne og mulighederne for vores atleter. Der er vægt bag vores ord, og vi tager de ekstra skridt for at skabe resultater, både på racerbanen og i forretningen.

Som STEP-atlet har du udvist både talent, personlighed og viljen til at kæmpe for at nå dine mål. Sammen er vi et stærkt team, som arbejder på både de sportslige, økonomiske og personlige sejre.

Hvis du er vores næste STEP-atlet, skal du blot udfylde formularen herunder. Så kontakter vi dig snarest muligt.